ASAP travel, s.r.o.
Leje info :: ASAP travel
Sikker og profesionel booking
Når I har reserveret feriehuset per E-mail, er det første vi gør at oprette et kundenummer til jer.
Det nummer bruger vi, hver gang I kontaker os, eller hver gang vi skal kontakte Jer. Kundenummeret er altså en vigtig oplysning til os ved hver eneste kontakt. Hav det derfor altid ved hånden, når I ringer eller mailer.
I kommer i kontakt med os på telefon +420 603 473835 eller på E-mail adressen: magdalena@asaptravel.cz
Vores internet-adresse er: www.asaptravel.dk
Så snart vi kan fortælle, om feriehuset er ledigt i de ferieuger, I gerne vil leje det, reserverer vi huset til Jer. Vi sender Jer herefter et lejekontrakt, som I skal kontrollere omhyggeligt, da det altid er det som står på lejekontraktet der er gældende for lejemålet.
NØGLE: I får udleveret nøglen til jeres feriehus på adressen ved ankomst, hvor en repræsantant fra vores kontor vil være til stede.
LEJEKONTRAKTEN: Kontrakten er bindende for begge parter. Senest 7 hverdage (ved normal postgang) fra bestilling af ferieboligen modtager kunden en lejebekræftelse/regning. Kundens modtagelse af lejebekræftelsen er samtidig en bekræftelse af aftalens gyldighed, hvorfor kundens underskrift ikke er påkrævet.
KONTROL AF LEJEKONTRAKT: Ved modtagelse af bekræftelsen er det kundens pligt at sikre sig at periode og hus nr. er korrekt.
BETALING: Betalingen sker i 2 rater . 1. rate skal betales senest 10 dage efter kontraktens udsendelse. 2 rate(restbeløb + depositum) forfalder til betaling senest 6 uger før lejemålets påbegyndelse. Bestilles huset senere end 6 uger før lejemålets påbegyndelse, forfalder hele beløbet til betaling omgående. Betalingsfristerne fremgår af lejekontrakten. Overholdes fristerne ikke , forbeholder ASAP travel s.r.o. sig ret til uden yderligere varsel at annullere lejemålet, hvilket vil ske efter vores i øvrigt gældende regler.
Vores bankforbindelser:
DEPOSITUM: Depositum er d.kr. 500,- for leje af et hus. Dog udgør depositum ved leje i jul/nytår d.kr. 1.000,-. ASAP travel forbeholder sig ret til at modregne evt. differencer - herunder uanmeldte skader forvoldt af lejer - i depositum. Depositum returneres (pr. check eller bankoverførsel) ca. 2 uger efter lejemålets ophør.
ANKOMST OG AFREJSE: Hvis ikke andet er aftalt, begynder lejemålet lørdag kl. 15.00 og slutter lørdag kl. 10.00. Er der aftalt rengøring, skal nøglen afleveres senest kl. 9.00.
Vil I gerne afsted inden kl. 9.00, kan strømforbruget afregnes dagen før inden kl. 17.00.
FORCE MAJEURE: Ved højere magters indtræden (f.eks. krig, strejke, brand, naturkatastrofer etc.) kan ASAP travel opsige kontrakten uden varsel.
AFBESTILLING: Afbestilles feriehuset uden grund må lejer selv afholde hele lejen. Genudlejes huset tilbagebetales indbetalt leje - 10% af den samlede lejepris dog minimum d.kr 400. Sygdomsbeskyttelsen gælder ikke ved epidemiske sygdomme, rejsedeltagere over 75 år eller graviditet og dennes følgesygdomme. Følgende anerkendes som sygdom: Død, svær sygdom samt svær ulykkestilfælde. Anmeldelse skal ske senest dagen før indflytningen. Fra indflytningsdagen træder beskyttelsen ud af kraft. Lægeattest skal være ASAP travel s.r.o. i hænde senest 3 dage efter anmeldelsen, derefter tilbagebetales hele lejebeløbet - 10 % dog minimum d.kr. 400.
RENGØRING: Huset skal efterlades pænt og rent ved afrejsen. Såfremt dette ikke er tilfældet vil en slutrengøring blive fortaget på lejers regning.
SLUTRENGØRING: Kan bestilles hos ASAP travel ved booking af huset. Standardhus u/100 m2 DKR 450,00, Spahuse og huse o/100 m2 DKR 600,00.
FORBRUG: Alle husene er opvarmet med EL med mindre andet er angivet under beskrivelsen. Forbrug af EL og pejsebrænde er ikke inkluderet i lejebeløbet med mindre dette er angivet. For tiden koster el 7,- CZK pr. kWh.
HUSK derfor altid at notere målerstanden på den udleverede strømseddel både ved ankomst og afrejse. Betaling sker, når I afleverer nøgler ved afrejse.
REKLAMATIONER: I lejeperioden er lejer ansvarlig for huset og dets inventar. Hvis uheldet er ude skal dette straks meddeles ASAP travel. Ved ankomst til huset skal evt. reklamationer meddeles ASAP travel senest dagen efter. Ved manglende rengøring skal dette meddeles umiddelbart efter ankomst til feriehuset.
FERIEHUSETS FORSIKRING: Feriehuset samt inventar er forsikret mod brand. Ting og personskadeforsikring er ikke tegnet for lejer.
På grund af forstoppelse må affald ikke smides i toilettet. Lejer hæfter for selvforskyldt forstoppelse.
KØKKENET
Køkkenet i feriehusene er efter "international feriehusstandard" og normalt en del af stuen. Den, der tilfældigvis har køkkentjansen, er derfor ikke lukket ude fra fællesskabet. Køkkenet indeholder alt i gryder, potter og pander, service og bestik, komfur og køleskab. Kort og godt alt nødvendigt for selv at kunne kokkerere...
HUSDYR: Kan ikke medbringes i vores huse. Hvis man medbringer husdyr i feriehusene, hvor det er forbudt, så er konsekvenserne at man vil blive bedt om at forlade huset med omgående virkning og man mister alle indbetalte penge samt vil blive opkrævet betaling for en ekstra rengøring af huset.
INVENTAR: I husene er der service til de personer huset er beregnet til. I skal selv medbringe: sengetøj, rengøringsmidler, opvaskemiddel til opvaskemaskinen, vaskepulver, skyllemiddel, gulvklude, karklude, viskestykker, brænde, sengelinned og håndklæder.
... og I vil føle jer som hjemme
